Blog
Oktober 24, 2017
Alle
Tilpassede løsninger

Sådan laves en realtidsapp som Uber: Råd & tricks

Sådan laves en realtidsapp som Uber: Råd & tricks

On-demand-kulturen har været en del af vores liv nogle år nu, og delekørsels-apps som Uber har bragt den helt frem i vores bevidsthed. Blot ved at trykke på en knap i en app dukker en bil op foran dig på få minutter. Sådan virker det i hvert fald.

Faktum er, at der ligger meget teknologisk arbejde bag, samt information, som omgående deles. Hvad skal der så til for at lave en app som den?

At blive bruger

En app kan være den første af sin slags, men hvis tilmeldingsprocessen er vanskelig, dropper brugerne den, før de overhovedet kommer i gang. Med en OpenAM-platform, som gør integration med sociale medier muligt, er indlæsning af brugerinformation ekstremt enkelt. Med den metode er der ingen formularer, der skal udfyldes, et profilfoto indlæses automatisk, alle identiteter er allerede verificeret, og muligheden for at dele aktiviteter på de sociale medier er en nem bonus.

En UX, der fastholder brugerne interesse

Når en bruger er tilmeldt, skal appen have en intuitiv brugerflade, som er nem at navigere i. Det er essentielt at gøre det nemt at lave beskrivelser og tilføje fotos. Når beskrivelser og fotos er offentliggjort, bør de vises på sider eller skærme, der er nemme at finde. På samme måde er det vigtigt, at kunne se tjenesterne, eller andre brugere, omkring dem og hurtigt se eller udregne priser.

Geolokaliseringssporing

Geolokaliseringssporing er helt afgørende for at brugeren kan se personer, varer og tjenester omkring sig. Brugerne skal bedes om at aktivere enhedens GPS, hvis den er deaktiveret. Når denne funktion er aktiv, kan brugeren spore sine on-demand-leveringer i realtid. For en leverandør er det meget vigtigt, at kende kundens præcise placering.

geolokaliseringssporing

Kilde: White Horse Geolocation Survey

Data og analytik

Det virker meget nemt at tage en Uber: Åbn appen, tryk et par gange, og voilà, så har du dit lift. Men bag den problemfri interaktion, ligger mange lag dataanalytik, som indsamler og gennemtjekker passager- og chaufførdata. Derudover skal Uber benytte data om infrastrukturproblemer, trafikpropper, fejlslagne køreture m.m.

Massevis af data, der behandles og analyseres for at forudsige alt fra ventetid for passagerer til anbefalinger for chauffører om, hvordan de placerer bilen mest effektivt. De indsamlede data bruges til at forudsige udbud og efterspørgsel, såvel som at fastsætte takster.

For at booste din apps ydeevne, skal dine data analyseres og sammenlignes. Det vil snart være rygraden i dine fremtidige applikationsopdateringer og marketingstrategi.

Betaling

Med mindre forbindelserne laves gratis, skal der være en måde, hvorpå brugerne kan udveksle penge. På samme måde som brugeroprettelse er gjort enkelt ved at importere information fra sociale medier, kan betalingsoplysninger forbindes til PayPal eller Venmo. Hvis kreditkortoplysninger skal opbevares, skal sikkerheden være helt i top.

Kommunikation og feedback

Der er behov for en kommunikationsmåde undervejs. Hvis alt er, som det skal være, leverer push-notifikationer enkle men effektive opdateringer. Hvis noget ændrer sig, skal parterne kunne kontakte hinanden, og det kræver en in-app-beskedtjeneste. Når transaktionen er endelig, og tjenesten er udført, sikrer kommunikation med andre brugere via vurderinger og feedback et fortsat højt kvalitetsniveau af appen samt tjenestens høje standard.

Funktioner

Uber tilføjer hele tiden flere funktioner, som er designet til at give flere fordele for både chauffører og passagerer. Her er en liste over funktioner, der kan give din app et løft.

funktioner til mobilapp

Omkostningskomponenter

  • Backend-udvikling
  • Internetudvikling
  • Native-appudvikling (Android/iOS)
  • Design
  • Management og kvalitetssikring

Omkostninger for Uber-lignende app

Kilde: djangostars.com

For mere information om, hvad der skal til for at lave en succesfuld realtidsapplikation og teknologien bag, kan du kontakte Ciklum allerede i dag. Vores ekpertteam kan gå igennem og hjælpe dig med udviklingen af en hvilken som helst app.

Download en hvidbog “7 råd til, hvordan man opnår effektive Virtual Reality-applikationer”

Læs også:

Mobilapp-fejl: Top 5 for grunde til, at det sker

Mobil-rejseapps er populære blandt millenniumgenerationen